Alhedens Idrætsforening

Bestyrelsen » Generalforsamling 2019

- et fællesskab med plads til alle


Foreningen

SportsCamp

Fodbold

Håndbold

Badminton

Padel

Svømning

Løb

MTB

Spinning

Gymnastik

e-sport

60 +

Meld dig som frivillig til AIF


Frivillige
Forside
Klubhus, Kalender
Samtykke til billeder
Bestil AIF Klubdragt
Bestyrelsen
  Møder
  Referater
  Generalforsamling 2023
  Generalforsamling 2022
  Generalforsamling 2021
  Generalforsamling 2020
  Generalforsamling 2019
  Generalforsamling 2018
  Generalforsamling 2017
  Generalforsamling
Vedtægter
Sponsorer
Dokumenter Logoer
Børneattest

fredag, 15. marts 2019

Sven Saabye - Årets AIF’er 2018


Sven Saabye - Årets AIF’er 2018

Årets AIF’er 2018 er helt ekstraordinært i år, blevet indstillet af flere udvalg.
Ligesom rigtig mange andre af vores frivillige i AIF - bruger personen rigtig mange timer i Alhedehallen - men ikke mindst i området omkring vores anlæg. Personen er ikke kun repræsenteret i en sportsgren - men bidrager både som spiller, hjælpetræner, udvalgsmedlem, og ikke mindst melder han sig altid som en af de første ved mange af vores arrangementer i løbet af året.
Noget der gavner hele AIF - og specielt vores ungdomsfond - er personens indsats ved det årlige fyrværkerisalg. Her ligges mange timer i både opstilling af salgsbod, opstilling af container og oprydning bagefter. En stor arbejdsindsats i juledagene - der gør, at vi kan putte ca. kr. 30.000,- i fonden efter hvert nytår.
Årets AIF’er har i årets løb udført et uvurderligt arbejde i forbindelsen med overtagelsen af klubhuset på Trehusevej. Et stort projekt for AIF. Han har brugt et hav af timer – både på hverdage og i weekenderne - i diverse maskiner, så den gamle legeplads blev ryddet og udenoms arealet kan blive klar til brug for foreningens medlemmer. Der blev fjernet store træer, rigtig mange kubikmeter jord og der er slet Ingen tvivl om at disse frivillige arbejdstimer har sparet vores forening for rigtig mange penge.
Det er en person der har et stort netværk og forstår at samle folk omkring sig og få andre i arbejdstøjet - og får tingene til at ske!
Forretningsudvalget vil gerne sige et kæmpestort "TAK" til årets AIF’er og en særlig tak for samarbejdet til en frivillig ildsjæl - det gør et arbejde ud over det sædvanlige!

fredag, 15. marts 2019

Sanne Cramer og Jesper Rasmussen - Skulderklap


Sanne Cramer og Jesper Rasmussen - Skulderklap

De har begge trækket et kæmpe læs i arbejdet med pigefodbolden i AIF. De har til sammen langt over 20 års erfaring med trænergerningen i AIF. Deres virke har været til eksempel til efterfølgelse for andre. De har begge en stor andel i den fremgang som AIF fodbold har oplevet på pigesiden. De har begge ønsket at give stafetten videre efter indendørssæsonen 2018-19.

fredag, 15. marts 2019

Rasmus Kvist Holm - Skulderklap


Rasmus Kvist Holm - Skulderklap

Rasmus er en ung fyr, der bruger en stor del af sin fritid ved siden af gymnasiet på gymnastik. Rasmus har tilført en masse ny energi til AIF gymnastik og har højnet niveauet gevaldigt. Han er samtidig et stort forbillede for de unge mennesker både indenfor rytme og spring. Ud over sit eget hold giver han også gerne en hånd på de andre hold ved behov. Han er engageret og deltager også aktivt på weekendarrangementer.
Trænere og gymnaster er meget glade for Rasmus og hans store arbejde og håber han fortsætter i AIF gymnastik

fredag, 15. marts 2019

Pia Viller Arendt - Skulderklap


Pia Viller Arendt - Skulderklap

Formand Pia for hendes fantastisk arbejde som formand for AIF hvor hun samler foreningen og går forrest!

fredag, 15. marts 2019

Mads Skjøde - Skulderklap


Mads Skjøde - Skulderklap

En samler omkring vores herreseniorafdeling hvor han er holdleder for andet holdet.
Mads er super til at få alle med, og han lykkes altid på sin helt egen måde med, at andetholdet får samlet hold.
Derudover sidder han med i fodboldudvalget, og er en stor ressource til, at de få fundet hjælpere til AlhedeCup, stævner og hvad der nu er af praktiske gøremål for at få en afdelingen til at fungerer. Derudover er han aldrig bleg for selv at give en hånd med ved dommerbordet, fyrværkerisalg eller sågar at køre en tur på lossepladsen for Fru Schmidt!
Socialt har du Mads taget et kæmpe ansvar, og det er en fornøjelse, når unge kræfter som dig går ind og tager et vigtigt ansvar i vores forening, DERFOR skal du Mads have et stort klap på skulderen!

fredag, 15. marts 2019

Lena Bertel - Skulderklap


Lena Bertel - Skulderklap

Lena Bertel besidder et helt utroligt overskud og bruger rigtig meget fritid i AIF. Dette fortjener hun bestemt et ”skulderklap” for. I AIF Motion er hun aktiv udvalgsmedlem, løbetræner, initiativtager til at samle en flok MTB-damer, tovholder for MTB-dame-truppen til træning og div. arrangementer, medarrangør af Tour de Alheden og hun når som regel også sin ugentlig træning i spinningslokalet. Hun er altid klar til at give en hjælpende hånd uanset hvad opgaven går ud på....og hvor som helst i AIF. Herudover er Lena håndboldtræner for et drengehold og kører trofast de unge mænd til kamp. En person som Lena, der bruger SÅ meget tid på foreningsliv fortjener en stor hånd og helt bestemt et ordentligt ”skulderklap”.

fredag, 15. marts 2019

Kim Lund Jensen og Sanne Steiniche - Dirigent og referent


Kim Lund Jensen og Sanne Steiniche

Dirigent Kim Lund Jensen og referent Sanne Steiniche får vin som tak for hjælpen til årets generalforsamling, som de klarede på fornemste vis.

fredag, 15. marts 2019

Jonas Jordalen - Skulderklap


Jonas Jordalen

FU indstiller Jonas Jordalen til et klap på skulderen. Du var en af de første som meldte sig som esport instruktør, og da jeg spurgte om du ville være formand, tøvede du ikke længe, men sagde straks ja til opgaven! Og du har klaret det så flot! Du har fået holdene sat i system, og fået oprettet et udvalg, lavet budget og er næsten også allerede superbruger i Conventus! Vi er helt trygge ved, at du sidder for bordenden i AIF esport og glæder os til samarbejdet, forhåbentligt mange år frem.

fredag, 15. marts 2019

Jette Schmidt og Jonas Steiniche Jensen - Skulderklap


Jette Schmidt og Jonas Steiniche Jensen - Skulderklap

For jeres store indsats i 2018 med vores nye AIF klubhus!

fredag, 15. marts 2019

Henrik Mortensen - Skulderklap


Henrik Mortensen - Skulderklap

Svømning indstiller Henrik Mortensen. Henrik er nærmest altid at finde i Halkomplekset på trehuse vej. Både Svømning, gymnastik og fodbold nyder godt af Henriks arbejde. I Svømning fungerer han som hjælpetræner, hyppigt anvendt afløser og er ansvarlig for at vedligeholde og indkøbe materiel til svømmehallen. I Gymnastik er han med som træner på flere hold og også her er han materielansvarlig. I fodbold har han igennem en årrække været koordinator på sine drenges fodboldhold. Henrik går All in når det kommer til AIF!

fredag, 15. marts 2019

Helle Thøgersen - Skulderklap


Afgående formand for håndbold
Du har virkeligt været med til at løfte og udvikle håndbolden i AIF igennem de sidste par år.
Tusind tak for din indsats og samarbejdet igennem årenes løb. Du vil helt sikkert blive savnet.

fredag, 15. marts 2019

Betina Vestergaard - Skulderklap


Betina Vestergaard fortjener et skulderklap for sit store engagement i AIF-svømning. Betina nyder blandet andet at arbejde med de nye små svømmere, hun er iderig og finder ofte på nye ting og tiltag som gør det sjovt og lærerigt for de nye svømmere.
Betina er ligeledes meget engageret i at udvikle voksenhold, hun træner FUN & RUN holdet med stor professionalisme og humor, så man kun kan elske at være på holdet.
Hun sørger hver uge for at minde alle på Facebook om at der altid er plads til flere på vores voksen svømmehold i AIF, igennem FITDEAL.
Endvidere har hun flere gange undervist hold fra ”Rigtige Qvinder” med stor succes.

Generalforsamling 2019


Hovedsponsor
Alhedens Tømrer og Snedker logo
Storsponsor
Klint Byg Logo
Sponsorer
Reklame Avisen logo
Rema1000
Skelhoje logo
Skilte Centret logo
Spar Ans by
Alhedens Idrætsforening
Trehusevej 5 - Frederiks
7470 Karup J